Vi skulle lave en reklamefilm, der i et organisk og sjovt kropssprog viste nogle få genkendelige højdepunkter med rigtige mennesker og derigennem fortælle historien om Det Nye digitale Tv-signals start. Sammen med min koreograf kolega Rebekka Lund og instruktør Mathias Deichmann forvandlede vi reklamebureauets tanker til real life. Jeg fik lov til at låne eleverne fra Gerlev Idrætshøjskole, alt i alt 150 mennesker. Med undtagelse af robot-drengene og nogle enkelte modeller til close-ups, så var langt de fleste ikke professionelle, hvilket passede godt til et afslappet, ikke perfekt og ikke poleret udtryk, hvor der er plads til alle. Kun et sted "snød" vi en anelse. Fodbolden i reklamen består ikke kun af mennesker, der holder i hånd - her brugte vi en stor hulahopring for at minimerer centrifugal kraften, og for at få cirklen af mennesker til at ligne en bold og ikke en amøbe. Hele reklamen blev skudt på en dag.
TV reklame fra Syd Energis imagekampagne
Vi skulle fortælle historien, at Sydenergi er lokalt forankret og engageret i sit nærmiljø, og Sydenergi gør en forskel for dig som forbruger i din hverdag. Vi havde en dag til optagelserne, og vi besluttede os for livsglæde som omdrejningspunkt for reklamen. Som optagt brugte vi et forløb a la stjerne for en aften. Vi holdt optagelsesprøver tre forskellige steder i Syd- og Sønderjylland, havde workshops, hvor folk sang med Zindy Laursen og dansede med undertegnede. Det var en fest, deltagerne blev rystet godt sammen og på den måde var det lettere at skabe den stemning, der skulle bruges på settet. Alt i alt deltog omtrent 400 mennesker fra Sønderjylland, alle borgere med tilknytning til lokalområdet og så selvfølgelig Zindy.
Stills
Mine pressefoto
Du er velkommen til at benytte mine pressefoto til redaktionel brug med akkreditering "Foto: Jesper Langhoff". Kontakt mig for flere info.